Folkepension - regler, satser og hvem der kan få den

Folkepension er en offentlig pension, du kan få, når du når folkepensionsalderen og opfylder reglerne om bopæl og optjening. Størrelsen afhænger blandt andet af indkomst og optjent ret. Her får du et kort, faktatungt overblik med 2026-oplysninger.

På denne side

Kort fortalt

Folkepension er en offentlig pension i Danmark.

Du skal have nået folkepensionsalderen og opfylde regler om bopæl og optjening.

Ret til folkepension er ikke det samme som ret til fuld folkepension.

Fuld folkepension kræver som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af optjeningsperioden.

Folkepension består af grundbeløb og eventuelt pensionstillæg.

Arbejdsindkomst kan kombineres med folkepension, men anden indkomst kan påvirke pensionstillægget.

ATP og private pensioner er separate ordninger fra folkepension.

Satser og beløbsgrænser på denne side gælder for 2026. Senest fagligt kontrolleret: 15.08.2026.

Hvad er folkepension?

Folkepension er en del af det danske offentlige pensionssystem. Den administreres af Udbetaling Danmark efter reglerne i lov om social pension.

Folkepension består af grundbeløb og pensionstillæg. ATP Livslang Pension, arbejdsmarkedspension og private pensioner er separate ordninger.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension

↑ Tilbage til oversigten

Hvem kan få folkepension?

Direkte svar: Du kan som udgangspunkt få folkepension, når du har nået folkepensionsalderen og opfylder reglerne om statsborgerskab, bopæl og optjening.

Hovedreglerne er dansk statsborgerskab, fast bopæl i Danmark og mindst 3 års bopæl i riget mellem dit fyldte 15. år og folkepensionsalderen.

Der findes undtagelser, blandt andet efter EU/EØS/Schweiz/Storbritannien-regler, for flygtninge og i visse konventionsforhold.

Kilde: Borger.dk - Krav til bopæl og statsborgerskab

  • Alder: Du skal have nået folkepensionsalderen.
  • Statsborgerskab: Hovedregel dansk statsborger, men med vigtige undtagelser.
  • Bopæl: Fast bopæl i Danmark er hovedregel.
  • Minimumsoptjening: Som hovedregel mindst 3 år i riget i optjeningsperioden.

↑ Tilbage til oversigten

Hvor længe skal man have boet i Danmark?

Direkte svar: Du kan have ret til folkepension uden at have ret til fuld folkepension. Fuld folkepension kræver som hovedregel bopæl i Danmark i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra 15 år til folkepensionsalderen.

Hvis du ikke opfylder 9/10-reglen, kan du have ret til en forholdsmæssig del af pensionen (brøkpension).

Udbetaling Danmark opgør bopælstiden i hele måneder. Perioder med samtidig optjening af social pension i udlandet tælles som udgangspunkt ikke med.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension

↑ Tilbage til oversigten

Hvad hvis man har boet eller arbejdet i udlandet?

Direkte svar: Du kan i mange situationer stadig have ret til dansk folkepension, men det afhænger af din samlede situation, herunder statsborgerskab, bopælhistorik og internationale regler.

Hvis du flytter til udlandet, skal du søge om at få pensionen med. Reglerne er forskellige i og uden for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien.

Derfor kan spørgsmålet Kan jeg få dansk folkepension, hvis jeg bor i udlandet? ikke besvares med et ubetinget ja eller nej.

Kilde: Borger.dk - Dansk pension i udlandet

↑ Tilbage til oversigten

Folkepensionsalder

Direkte svar: Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato.

Fødselsdato Folkepensionsalder
31.12.1953 eller tidligere 65 år
01.01.1954 - 30.06.1954 65½ år
01.07.1954 - 31.12.1954 66 år
01.01.1955 - 30.06.1955 66½ år
01.07.1955 - 31.12.1962 67 år
01.01.1963 - 31.12.1966 68 år
01.01.1967 - 31.12.1970 69 år
01.01.1971 eller senere 70 år

Vigtig præcisering: Borger.dk angiver tabellen som vejledende, og loven giver mulighed for regulering efter levealder. Fremtidige aldre kan derfor ændres.

Kilde: Borger.dk - Før du går på folkepension og Retsinformation - Lov om social pension

Se også: Folkepensionsalder

↑ Tilbage til oversigten

Folkepension satser 2026

Beløb før skat. Satser for 2026.

Enlig: Grundbeløb 7.544 kr./md. Maks. pensionstillæg 8.729 kr./md. Maks. samlet folkepension 16.273 kr./md.

Gift/samlevende: Grundbeløb 7.544 kr./md. Maks. pensionstillæg 4.467 kr./md. Maks. samlet folkepension 12.011 kr./md.

Ikke alle modtager det maksimale beløb. Den faktiske folkepension afhænger blandt andet af indkomst og optjent ret til pension.

Kilde: Borger.dk - Før du går på folkepension

↑ Tilbage til oversigten

Grundbeløb

Grundbeløb er basisdelen af folkepensionen og er ens for enlige og gifte/samlevende.

I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. pr. måned før skat.

Efter gældende regler nedsættes grundbeløbet ikke på grund af indtægt.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension

↑ Tilbage til oversigten

Pensionstillæg

Pensionstillæg er den indkomstafhængige del af folkepensionen.

Maksimalt pensionstillæg i 2026: Enlig 8.729 kr./md. Gift/samlevende 4.467 kr./md. før skat.

Pensionstillægget kan blive sat ned eller bortfalde, afhængigt af indtægtsgrundlaget.

Kilde: Borger.dk - Før du går på folkepension

Se også: Pensionstillæg

↑ Tilbage til oversigten

Hvilken indkomst påvirker folkepensionen?

Direkte svar: Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet, og efter gældende regler indgår pensionistens egen arbejdsindkomst ikke i beregningen af pensionstillægget. Andre indkomster kan påvirke pensionstillægget.

2026-indkomstgrænser for pensionstillæg: Enlig nedsættes over 99.200 kr. og bortfalder over 438.200 kr. Samlevende med pensionist nedsættes over 198.800 kr. og bortfalder over 533.800 kr. Samlevende med ikke-pensionist nedsættes over 198.800 kr. og bortfalder over 366.400 kr.

Praktisk opdeling: Løn/arbejdsindkomst behandles anderledes end private pensionsudbetalinger, kapitalindkomst og aktieindkomst i opgørelsen af pensionstillæg.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension og Borger.dk - Før du går på folkepension

↑ Tilbage til oversigten

Må man arbejde, når man får folkepension?

Ja. Du må gerne arbejde, mens du får folkepension.

Du kan arbejde det antal timer, du vil. Arbejdsindkomst påvirker ikke grundbeløbet.

Det kan samtidig være relevant at vurdere reglerne om udskudt pension og ventetillæg.

Kilde: Borger.dk - Før du går på folkepension og Borger.dk - Udskudt pension

↑ Tilbage til oversigten

Privat pension og folkepension

Folkepension er en offentlig ordning. Arbejdsmarkedspension, ratepension, livsvarig livrente og aldersopsparing er separate ordninger.

Udbetalinger fra private ordninger kan være relevante for beregning af pensionstillægget.

Se også: Ratepension, Livsvarig livrente, Aldersopsparing, Arbejdsmarkedspension

↑ Tilbage til oversigten

ATP og folkepension

ATP Livslang Pension er ikke det samme som folkepension.

Mange optjener ATP gennem arbejde. ATP udbetales separat ved siden af folkepension.

Kilde: ATP - ATP Livslang Pension

Se også: ATP

↑ Tilbage til oversigten

Skat af folkepension

Folkepension er skattepligtig indkomst.

Det er vigtigt at holde forskudsopgørelsen opdateret, fordi den bruges både til skat og løbende pensionsberegning.

Kilde: Skattestyrelsen - Pension og skat

↑ Tilbage til oversigten

Andre ydelser som folkepensionist

Nogle pensionister kan også have ret til ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og personligt tillæg.

Hver ydelse har sine egne betingelser, fx om indkomst eller formue.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension og Borger.dk - Når du får folkepension

  • Ældrecheck: årlig supplerende ydelse efter gældende betingelser.
  • Helbredstillæg: til visse sundhedsudgifter.
  • Varmetillæg: til varmeudgifter efter indkomstprøve.
  • Personligt tillæg: konkret og individuel vurdering i kommunen.

↑ Tilbage til oversigten

Hvordan søger man folkepension?

Direkte svar: Du skal selv søge om folkepension hos Udbetaling Danmark.

Ansøgning sker via borger.dk. Ved bopæl i udlandet gælder særlige processer efter internationale regler.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension, Retsinformation - Bekendtgørelse om social pension (2026) og Borger.dk - Før du går på folkepension

↑ Tilbage til oversigten

Hvornår bliver folkepension udbetalt?

Folkepension udbetales månedlig bagud og er normalt til disposition senest sidste bankdag i måneden.

Ved overgang er hovedreglen udbetaling fra 1. i måneden efter ansøgning og opfyldte betingelser, med mulighed for tilbagevirkning i særlige situationer.

Kilde: Retsinformation - Lov om social pension og Retsinformation - Bekendtgørelse om social pension (2026)

↑ Tilbage til oversigten

Eksempel

Eksempel 1 (forenklet): Har du boet i Danmark i hele optjeningsperioden, opfylder du typisk betingelsen for fuld folkepension, hvis de øvrige krav også er opfyldt.

Eksempel 2 (forenklet): Har du boet en del af voksenlivet i udlandet, kan du have ret til folkepension, men med en lavere procentdel end fuld pension.

Eksempel 3 (forenklet): Har du privat pension ved siden af folkepension, kan det påvirke pensionstillægget, men ikke grundbeløbets hovedregel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er folkepension?

Folkepension er en offentlig pension, du kan få ved folkepensionsalderen, hvis du opfylder reglerne.

Hvor meget får man i folkepension i 2026?

Maks. samlet folkepension er 16.273 kr./md. for enlig og 12.011 kr./md. for gift/samlevende før skat.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?

Det afhænger af din fødselsdato og de gældende regler for folkepensionsalder.

Skal jeg være dansk statsborger for at få folkepension?

Som hovedregel ja, men der er vigtige undtagelser, fx efter EU/EØS-regler.

Hvor længe skal jeg have boet i Danmark?

Som hovedregel mindst 3 år for ret til pension. Fuld pension kræver normalt 9/10 af optjeningsperioden.

Kan jeg få folkepension, hvis jeg ikke har boet i Danmark hele livet?

Ja, du kan have ret til en forholdsmæssig del (brøkpension).

Kan jeg få dansk folkepension, hvis jeg bor i udlandet?

I mange situationer ja, men det afhænger af land, statsborgerskab og optjening.

Hvad er forskellen på grundbeløb og pensionstillæg?

Grundbeløb er basisdelen. Pensionstillæg er den indkomstafhængige del.

Påvirker min ratepension min folkepension?

Private pensionsudbetalinger kan påvirke pensionstillægget.

Må jeg arbejde, mens jeg får folkepension?

Ja, du må gerne arbejde som folkepensionist.

Er ATP en del af folkepensionen?

Nej. ATP Livslang Pension er en separat ordning.

Skal jeg betale skat af folkepension?

Ja, folkepension er skattepligtig indkomst.

Skal jeg selv søge folkepension?

Ja, du skal selv søge hos Udbetaling Danmark.

↑ Tilbage til oversigten

Relateret information

Officielle kilder og yderligere information

Pension Check forklarer emnet i let dansk. De officielle myndigheder dokumenterer reglerne.

Senest fagligt kontrolleret

Senest fagligt kontrolleret: 15-08-2026

Satser og beløbsgrænser gælder for 2026

Vil du se din egen pensionsprognose?

Få et personligt overblik med Pension Check AI.

Beregn din pension gratis
Visitor Counters free